Sammen med jobcentret og borgeren skræddersyr vi jobafklaringsforløb, som tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og udviklingsmål. Formålet er altid at styrke borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet eller hjælpe vedkommende videre mod relevant uddannelse.
Arbejdsopgaverne i forløbet spænder bredt og tilpasses løbende, så borgeren får mulighed for at afprøve forskellige typer af arbejdsfunktioner, tempo og ansvarsområder.
Det er jobcentret, der i samarbejde med borgeren vurderer, om og hvornår arbejdsprøvning eller jobafklaring er det rette næste skridt.